Referat af JBTU’s repræsentantskabsmøde onsdag d. 28. maj 2008 i Auning-hallen
JBTU’s formand Palle Hjorth bød velkommen til mødet.
1. Valg af dirigent
og mødesekretær
På bestyrelsens forslag blev Søren Hansen, Ribe valgt til mødets dirigent.
Søren konstaterede, at repræsentantskabsmødet var lovlig indkaldt i henhold
til JBTU’s love.
Herefter blev Bjarne Andersen fra bestyrelsen valgt til mødesekretær.
2. Beretning fra formand og udvalg
Formand Palle Hjorth havde følgende tilføjelser til den skriftlige
beretning:
Vi har drøftet licens-ordningen med DBTU og fået gennemført en aftale, som
vi kan leve med i konkurrencen med DGI.
Rating-stævner har været kørt med stor succes i Nordjylland – især for
ungdomsspillere. Det er en stor glæde for os, at Kurt Høholt fra Hirtshals
har stillet sig til rådighed for at udbrede dette glimrende initiativ til
resten af JBTU’s område.
John Winkler, ÅBV protesterede over gebyret på 50 kr. for alle medlemmer.
ÅBV er en pensionistklub, som ikke forstår hvorfor, de skal betale de 50 kr.
Palle Hjorth svarede, at de 50 kr. er DBTU’s afgift for muligheden for at
deltage i rating-systemet. I øvrigt er de 50 kr. ikke JBTU’s idé. De var
allerede indeholdt i DBTU’s oprindelige forslag. Vi har udelukkende ønsket
en anden fordeling af licens-betalingen.
Tommy Jørgensen fra DBTU’s bestyrelse oplyste, at DBTU har brug for flere
penge, fordi tipsmidlerne er faldende. Samtidig ønsker man ikke at sænke
aktivitetsniveauet.
John Winkler, ÅBV oplyste, at klubben også havde mistet tilskud fra
kommunen. Det kan derfor blive nødvendigt at melde klubben ud af JBTU.
Jan Hansen, Søften mente, at de set fra et trænersynspunkt er godt, at DGI
nu kommer med i rating-systemet.
Bo Bøttkjær, Broager beklagede sig over, at DGI-stævner ofte spilles under
urimelige forhold.
Palle Hjorth svarede, at JBTU ikke har nogen mulighed for at blande sig i
DGI’s stævneafvikling. Samarbejdet med DGI omfatter kun rating-listen.
Kurt Høholt, B75 beklagede sig over, at regningen fra overdommerne
beslaglagde halvdelen af overskuddet fra klubbens stævne.
Palle Hjorth svarede, at dette ikke vil gentage sig fremover.
Turneringsudvalgets beretning
Bo Bøttkjær, Broager spurgte om der vil blive helt spærret for udenlandske
spillere.
Bjarne Andersen fra Turneringsudvalget svarede, at udvalget vil se på det
inden den kommende sæson, men at man vil forsøge at lave ændringen så lille
som muligt.
Marian Pedersen, Grenå syntes, at det var urimeligt, at Århus-klubberne
tilsyneladende kun ønskede at spille mod hinanden.
Turneringsudvalget kunne kun give Marian ret i denne kritik.
Spilleudvalgets beretning
Claus Arnsbæk fra Spilleudvalget oplyste, at der i den kommende sæson vil
blive afholdt 2 sommerlejre i Nørreå.
Udvalget vil meget gerne afholde træningslejre ude i klubberne (mest
week-end-lejre). Henvendelse fra interesserede kan ske til Spilleudvalget.
Alle beretninger blev godkendt.
3. Kassereren fremlægger regnskabet
I kassereren Tonny Schou’s fravær blev regnskabet fremlagt af Palle Hjorth.
Bo Bøttkjær, Broager bemærkede, at renten var beskeden i forhold til JBTU’s
formue.
Palle Hjorth svarede, at gebyrer var modregnet i renteindtægten samt at
formuen svingede en del henover året.
4. Kontingent for det kommende år
Bestyrelsen foreslog uændret kontingent. Forslaget blev vedtaget.
5. Indkomne forslag
Bestyrelsen foreslog, at JBTU’s love ændredes således, at
repræsentantskabsmødet ikke nødvendigvis skulle afholdes i Århus. Forslaget
blev vedtaget.
6. Budget
Ove Nielsen, Team 2002 spurgte, hvorfor JBTU stadig budgetterer med 105.000
kr. i overskud på holdturneringen, når det ikke kan realiseres i indeværende
regnskab.
Palle Hjorth oplyste, at der fortsat mangler betalinger i regnskabet.
Jan Hansen, Søften efterlyste et beløb til uddannelse.
Palle Hjorth svarede, at JBTU gerne støtter uddannelse, men med den
nuværende fordeling af indtægter og opgaver ligger uddannelse hos DBTU.
Herefter blev mødet suspenderet i 5 min., hvor formanden kunne overrække
årets hædersbevisninger:
JBTU’s guldnål var tidligere overrakt til Hardy Hansen, Tateni.
JBTU’s sølvnål var tidligere overrakt til Tony Gazaleh og Troels Nielsen,
Nørreå.
På mødet blev JBTU’s sølvnål overrakt til Henning Laas, Søften.
Årets klub blev Rønde.
Årets leder blev Jan Andersen, Snejbjerg.
7. Valg
Kasserer: Tonny Schou blev genvalgt.
Revisorer: Bjarne Sørensen og Glenn Pedersen blev genvalgt.
Formand for Turneringsudvalget: Bjarne Andersen blev genvalgt.
Medlemmer til Spilleudvalget: Mads Andersen, Jonas Herlev og Michael
Petersen blev valgt.
Appeludvalget: Poul Erik Madsen, Bjarne Sørensen og Poul Nielsen blev
genvalgt.
8. Eventuelt
Kurt Høholt, B75 gav en kort orientering om de rating-stævner, som havde
været kørt i Nordjylland, og som han gerne ville være med til at sætte igang
i resten af JBTU’s område.
Palle Hjorth lovede, at JBTU ville bakke op ved at betale alle omkostninger
til præmier, fortæring m.m.
Claus Arnsbæk mindede om Spilleudvalgets Iagttagelsesstævne d. 6.-7.
september.
Bo Bøttkjær, Broager spurgte om der kunne komme flere spillere med til
træningslejrene.
Claus Arnsbæk svarede, at udvalget så skulle tilføres flere menneskelige
ressourcer.
Thomas Jacobsen, ÅBV foreslog, at JBTU indførte en ’Årets spiller’.
Tommy Jørgensen håbede på Tjele Efterskoles vegne, at klubberne fik nogle
gode folk tilbage efter opholdet på skolen.
Han mindede om sommerlejren i uge 31, som i næste sæson udvides til 2 lejre.
Desuden gjorde han lidt reklame for Pro-Tour arrangementet i Frederikshavn
d. 21.-25. januar 2009 samt for DBTU’s årsmøde.
Til sidst takkede formanden dirigenten for god ledelse af mødet, og
forsamlingen udråbte et tre-foldigt leve for JBTU.
Referent:
Bjarne Andersen