|
|
|
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
|
|
|
Referat af JBTU’s
repræsentantskabsmøde onsdag d. 30. maj 2007 i Auning |
|
|
| |
JBTU’s formand Palle Hjorth bød velkommen til mødet.
1. Valg af dirigent og mødesekretær
Palle foreslog Søren Hansen som dirigent, og Søren blev valgt uden
modkandidater.
Der var heller ingen, der ønskede at blive mødesekretær i stedet for
bestyrelsens kandidat: Bjarne Andersen.
2. Beretning fra formand og Arbejdsgrupper
De skriftlige beretninger var udsendt til klubberne på forhånd. Palle havde
nogle få supplerende bemærkninger til beretningen. Der havde været et
fortrinligt samarbejde med Silkeborg om et pigeprojekt, der nu kører på 2. år.
JM-Ungdom afholdes i den kommende sæson i Ribe. JM-Senior og JM-Veteran er endnu
ikke fastlagt.
Bo Bøttkjær, Broager spurgte til licens-systemet. Det blev oplyst, at der snart
kommer et helt nyt koncept for licenserne til høring i klubberne.
Ove Nielsen, Team 2002 spurgte, hvordan vi får flere deltagere ved JM-Senior.
Palle Hjorth oplyste, at bestyrelsen arbejdede med tanker om at slå JM-Senior og
JM-Ungdom sammen til ét arrangement. Herefter var der en lang diskussion af,
hvordan vi kunne tiltrække bedre spillere til JM-Senior. Niels Peter Bach ytrede
i den forbindelse ønske om at være med til at komme med nye idéer i JM-gruppen.
Dette blev noteret.
Bjarne Andersen havde ikke supplerende bemærkninger til Turneringsudvalgets
beretning. John Olsen, ÅBV klagede over, at de havde haft meget store afstande i
serie 2. Og Thomas Jacobsen spurgte, hvorfor kørselstilskuddet var droppet i
herre serierne. Turneringsudvalg medgav, at ÅBV havde deltaget i en geografisk
spredt kreds og oplyste, at det måtte gå lidt på skift mellem Århus-klubberne.
Kørselstilskuddet var primært droppet, fordi det gav meget administration og i
de fleste tilfælde meget små tilskud. Bo Bøttkjær, Broager ønskede færre
samlinger med flere kampe i ungdomsrækkerne. Grenå, Silkeborg og Ribe var dog
ikke enige i dette ønske.
Lars-Henrik Sloth tilføjede til spilleudvalgets beretning, at der nu var 86
tilmeldte til sommerlejren. Der var stadig plads til flere hjælpetrænere. Bo
Bøttkjær, Broager spurgte om man kunne få datoen oplyst lidt tidligere. Claus
Arnsbæk svarede, at sommerlejren altid lå i uge 31.
Alle 3 beretninger blev enstemmigt godkendt.
3. Regnskab for 1/4 2007-31/12 2007
Regnskabet for de 9 måneder blev fremlagt og godkendt. Hermed er regnskabet
omlagt til at følge kalenderåret.
4. Kontingenter for det kommende år
Bestyrelsen foreslog uændrede kontingenter. Dette blev enstemmigt vedtaget.
5. Indkomne forslag
Der var indkommet 1 forslag fra bestyrelsen om at nedlægge unionens
Breddeudvalget.
Dette var i praksis allerede sket. Aktiviteterne foregår nu i DBTU’s
Breddeudvalget og med DBTU’s 2 breddekonsulenter. Forslaget blev vedtaget.
Derudover var der kommet 2 forslag fra Silkeborg BTK ang. holdturneringen, som
også blev drøftet under dette punkt. Der var tilslutning til et forslag om at
lade drengespillere deltage i alle seniorrækkerne. Derimod ønskes
rating-grænserne for deltagelse i de laveste seniorrækker fastholdt.
Turneringsudvalget lovede dog at tage disse grænser op til revision inden den
nye sæson.
6. Budget for det kommende år
På grund af kassererens sygdom var budgettet desværre ikke færdigt. Dette vil
blive udsendt til klubberne, når det foreligger.
Traditionen tro blev mødet her kortvarigt afbrudt, idet formanden ønskede at
uddele årets hædersbevisninger:
JBTU’s sølvnål gik til Thomas Jacobsen, ÅBV for hans store hjælpsomhed ved alle
unionens arrangementer.
Årets leder blev Søren Hansen, Ribe for at styre os sikkert igennem alle de
individuelle JM-arrangementer.
Årets klub blev Randers Freja – bl.a. på baggrund af mange vellykkede
arrangementer i de seneste år – f.eks. JM-Senior i denne sæson.
7. Valg
Formand: Palle Hjorth blev genvalgt
2 revisorer: Bjarne Sørensen og Glen Pedersen blev genvalgt.
Formand for spilleudvalget: Claus Arnsbæk blev genvalgt.
2 medlemmer til turneringsudvalget: Ole Nielsen og Ove Nielsen blev genvalgt.
2 medlemmer til breddeudvalget: Morten Bak og Mads Andersen blev genvalgt.
8. Eventuelt
Jakob Staun, DBTU orienterede om breddekonsulenternes arbejde. Bo Bøttkjær,
Broager ønskede gerne supervision på trænerområdet. Jakob tilbød at afholde et
trænerkursus i Broager.
Ove Nielsen beklagede nedlæggelsen af DBTU’s årbog. Lars-Henrik Sloth mente, at
DBTU’s hjemmeside til gengæld var blevet forbedret meget det seneste år.
Palle Hjorth indrømmede, at JBTU’s hjemmeside kunne være bedre. Og han
opfordrede til, at den blev brugt noget mere.
Til sidst sluttede mødet med at Palle Hjorth takkede dirigenten for at styre os
sikkert igennem dagsordenen, og forsamlingen udråbte et tre-foldigt leve for
JBTU.
Referent:
Bjarne Andersen |
|
|
|