| |
51 piger mødte op til pigeturneringen i bordtennis søndag d. 19. marts
2006. Turneringen blev afholdt som et led i Silkeborg BordtennisRings
pigeprojekt. Ballehallen lagde gulv og borde til arrangementet – der blev en
stor succes.
Pigebordtennis er kommet for at blive. I forbindelse med den store
pigeturnering som Silkeborg BordtennisRing har arrangeret mødte hele 51
piger op da det store slag skulle slås i Ballehallen. Forud for turneringen
har pigerne trænet flittigt med uddannede trænere. Træningen var som et led
i pigeprojektet arrangeret af Silkeborg BordtennisRing. Projektet har været
en stor succes og pigerne er glade for at spille bordtennis. Koordinator for
projektet, Finn Herlev: ”Jeg er meget tilfreds med deltagelsen – det har
været flot at opleve den store interesse der er for bordtennis blandt piger.
Nu håber vi blot, at pigerne vil fortsætte. Vi tilbyder derfor ekstra
træning i marts, april og maj i både Ry og Silkeborg”. Ved den første
træning mødte 11 piger op. Træningen op til turneringen velbesøgt med op til
27 piger ved den sidste træning i Silkeborg.
Silkeborg BordtennisRing havde endvidere besøgt alle de interesserede skoler
og vist hvordan man kan træne sig bedre i bordtennis. På de fleste skoler
fik børnene lejlighed til at hilse på nogle af de dygtige pige- og
kvindespillere fra Silkeborg BordtennisRing. Formand, Jørgen Axelsen
fortæller: ”Vi har fundet ud af, hvor vigtigt det er med kvindelige trænere.
Det har været meget populært med vore dame junior og seniorspillere som
trænere. Spillerne har glædet sig til at møde de dygtige spillere, som de
også har mødt i forbindelse med besøgene på skolerne og fritidsklubberne”.
Silkeborg BordtennisRing satser på at lave et spændende arrangement med en
dygtig kvindespiller i løbet af foråret for at skabe yderligere interesse
blandt pigerne og i lokalområdet.
Silkeborg BordtennisRing har investeret i bats, bolde, uddannelse af
pædagoger/lærere, besøg på skolerne, træning og trøjer. Vi er derfor glade
for den opbakning som vi har fået fra DBTU og JBTU.
I forbindelse med turneringen dystede pigerne om et bordtennisbord til den
skole eller fritidsklub som løb med flest placeringspoint. Her blev det
fritidsklubben fra Dybkær som hentede den flotte præmie, et bordtennisbord.
Det skal nok blive brugt flittigt, idet hele 14 af pigerne fra klubben
deltog i stævnet i Balle. Pigernes leder, Rikke Schmidt var utroligt stolt
af pigerne, der forud for stævnet har trænet ekstra meget i fritidsklubben i
Dybkær. Nummer to i den samlede turnering blev Voel skole.

Vindere af de forskellige rækker:
3. klasse: Line Vestergaard, Sejs
4. klasse: Sofie Nicolaisen, Bryrup
5. klasse: Mette Klode, Voel
6.-8. klasse: Louise Davidsen, Fårvang
De lokale ungdomsdivisionsspillere mødte op til turneringen for at vise hvad
det kan blive til når man træner meget. Bordtennis er dog også meget andet –
det er også venskaber på tværs af alder og klub. Det er allerede tydeligt,
at mange har lært nye at kende og fået mod på sporten. Bordtennis er
ligeledes motion og sundhed, som børn i allerhøjeste grad har brug for.
Silkeborg BordtennisRing har et håb om, at turneringen kan kaste nye
pigespillere af sig – og forventer at gentage succesen næste år. Alle
spillere fik en konvolut med hjem, hvor de kan finde adresser og
telefonnumre til de lokale klubber. Læs mere på www.bordtennisringen.dk/pigebordtennis
Silkeborg BordtennisRing har høstet mange nyttige erfaringer i forbindelse
med dette projekt:
-det tager tid, kræver god planlægning og ikke mindst godt humør at få tag i
pigerne.
-det er en stor styrke med kvindelige trænere.
-skolerne kan være gode samarbejdspartnere, men ofte er der bedre muligheder
i fritids-
klubberne, hvor personalet ofte har mere ”overskud”.
-det er blevet populært med ”sportsmedarbejdere” i flere kommuner. De kan
være gode
samarbejdspartnere.
-det kan være godt at få gjort lærere og pædagoger interesserede i
bordtennis via
uddannelse.
Hvis der ønskes yderligere oplysninger, kan koordinator for pigeprojektet,
Finn Herlev, tlf. 86800605, formand, Jørgen Axelsen, tlf. 86898446 eller
Claus Wandall Hansen, tlf. 23276171 kontaktes.
Claus Wandall Hansen
Silkeborg BordtennisRing
|