<IMG SRC="nonflash.gif" width=730 height=125 BORDER=0>



Besøg også:


Menu

 

- Forsiden
- Kontakt JBTU
- Klubregistrering
- Div. fotos
- Arrangementer
- Love & regelmenter
 - Vedtægter
 - Turneringsreglement
 - Takstblad
- Bestyrelsen
- Arbejdsgrupper
- Alt vedr. holdturnering
- Rating
- Klubber
- Links
- Kun for sjov :o)

- Hædersbevisninger
- Arkiv


Medlem af:

 



Sponsorer


Webmaster

Love/Vedtægter i JBTU
  §1. Unionen og dens vedtægter.

Jysk BordTennis Union, forkortet JBTU er stiftet den 9. februar 1941. JBTU er en sammenslutning af bordtennisspillende jyske klubber/foreninger. JBTU har til opgave at udbrede kendskabet til bordtennis for derigennem at få alle interesserede klubber til at tilslutte sig unionen. Gennem sit medlemskab af Dansk Bordtennis Union formidler JBTU samarbejdet mellem sine klubber og klubberne inden for de øvrige lokalunioner i landet.

§ 2 Unionens hjemsted.

Unionens hjemsted er den by, hvor formanden bor.

§ 3. Unionens medlemmer.

Som medlem af unionen kan optages bordtennis spillende klubber/foreninger, der i øvrigt opfylder unionens bestemmelser og vil arbejde for dens formål.

Ansøgning om optagelse sendes til unionen bilagt fortegnelse over klubbens bestyrelse samt klubbens love.

§ 3a. Æresmedlemmer.

Som æresmedlem kan bestyrelsen foreslå enkeltpersoner, der har gjort sig fortjent hertil. Udnævnelse kræver ¾ af de fremmødte stemmeberettigede på et repræsentantskabsmøde stemmer herfor. Forslaget kan ikke gøres til genstand for diskussion.

§ 4. Medlemsforpligtelser.

a.
Klubberne svarer et årligt kontingent til JBTU. Dette kontingent der fastsættes hvert år på unionens repræsentantskabsmøde. Kontingentet skal være indbetalt senest 1. november, da klubber i modsat fald fortaber sine medlemsrettigheder.

Udmeldelse skal ske med mindst 3 måneders varsel til 1. juli. Ved udmeldelse skal alle økonomiske mellemværender være afviklede.

b.
Enhver klub er forpligtet til:
1. at overholde unionens love og reglementer samt de bestemmelser og anmodninger, som bestyrelsen til enhver til måtte finde formålstjenlige.
2. enhver tid holde unionen underrettet om, hvem der er klubbens formand og kasserer.
3. at returnere de af JBTU/DBTU/DIF udsendte spørgeskemaer mv. i udfyldt stand inden den på hvert spørgeskema anførte tidsfrist. Undladelse heraf kan medføre en bøde fastsat af bestyrelsen..


 

§ 5. Unionens ledelse.

Unionens opgaver og interesser varetages af:

a. Repræsentantskabet/klubberne
b. Bestyrelsen
c. TurneringsArbejdsgrupperet
d. SpilleArbejdsgrupperet

A. Repræsentantskabet/klubberne.

Repræsentantskabet er unionens højeste myndighed. Foruden bestyrelsen består repræsentantskabet af repræsentanter fra de tilknyttede klubber. En klub kan være repræsenteret med flere personer, men kun 2 med stemmeret. Hver fremmødt person kan kun repræsentere 1 stemme. Der kan ikke afgives stemme gennem fuldmagt. Det ordinære repræsentantskabsmøde afholdes i maj måned.

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde kan sammenkaldes af bestyrelsen, når denne finder det nødvendigt.
Bestyrelsen skal sammenkalde til ekstraordinært repræsentantskabsmøde, såfremt der indsendes skriftlig anmodning herom, underskrevet af mindst 1/3 af unionens klubber. 
Repræsentantskabsmødet indkaldes med 3 ugers varsel. 8 dage før mødet offentliggøres den fuldstændige dagsorden med afskrift af forslag, der måtte indkomme. Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 14 dage før mødet.

Dagsorden til repræsentantskabsmødet skal indeholde:

1. Valg af dirigent og mødesekretær.
2. Beretning fra formand og Arbejdsgrupper.
3. Kassereren fremlægger regnskabet.
4  Kontingenter for det kommende år.
5. Indkomne forslag.
6. Budget for det kommende år.
7. Valg af:
                 a. Formand.                
                 b. Næstformand og Kasserer
                 c. 3 medlemmer til AppelArbejdsgrupperet
                 d. 2 revisorer
8. Eventuelt.

Repræsentantskabsmødet ledes af den valgte dirigent. Repræsentantskabet er beslutningsdygtigt uden hensyn til mødedeltagelsen. Til ændring af love, nye love samt eksklusion af en klub eller medlemmer kræves, at 2/3 af de fremmødte stemmer herfor. Alle andre spørgsmål afgøres ved almindelig stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed og at evt. omvalg også giver stemmelighed, vil den sidst lovligt valgte bestyrelses stilling være afgørende. Såfremt bare 5 fremmødte stemmeberettigede forlanger skriftlig afstemning, skal afstemningen foregå skriftligt. Stemmeret har kun de fremmødte repræsentanter for klubberne samt bestyrelsen Der skal optages referat af forhandlingerne.

B. Bestyrelsen.

Bestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer samt en repræsentant for hver af de af bestyrelsen nedsatte arbejdsgrupper. Bestyrelsen mødes 2-4 gange om året og udstikker rammerne for den mere langsigtede udvikling af unionen. Bestyrelsen er ansvarlig for at føre repræsentantskabsmødets beslutninger ud i livet. Bestyrelsen nedsætter et antal arbejdsgrupper til at varetage unionens praktiske arbejde med turneringer, mesterskaber, kurser etc. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når flertallet af bestyrelsens medlemmer er tilstede. Bestyrelsen udarbejder unionens budget.

C. ForretningsArbejdsgrupperet: FU

Til at varetage unionens daglige ledelse – herunder daglig styring af unionens økonomi, hjemmeside, besvare henvendelser fra klubber og DBTU, repræsentere unionen ved møder, jubilæer m.m. nedsættes et forretningsArbejdsgrupper bestående af formanden, næstformanden og kassereren. Valg til forretningsArbejdsgrupperet sker på unionens repræsentantskabsmøde og gælder for 2 år ad gangen således, at formanden vælges i ulige år, mens næstformanden og kassereren vælges i lige år. ForretningsArbejdsgrupperet mødes 8-12 gange om året og er beslutningsdygtigt, når flertallet af dets medlemmer er tilstede.

D. De af bestyrelsen nedsatte arbejdsgrupper

Til at varetage den praktiske gennemførelse af holdturnering, stævner, pigearbejde, uddannelse af trænere m.m. nedsætter bestyrelsen et antal arbejdsgrupper under bestyrelsen. Arbejdsgrupperne refererer til bestyrelsen og skal arbejde indenfor de rammer, som bestyrelsen har udstukket for arbejdet. Hver arbejdsgruppe har selv én repræsentant i unionens bestyrelse.

E. AppelArbejdsgrupperet

I henhold til unionens turneringsreglement vælges et AppelArbejdsgrupper til at træffe afgørelser i sager, hvor unionens afgørelse appeleres af én af unionens klubber. Medlemmer af unionens bestyrelse og arbejdsgrupper kan ikke være medlem af AppelArbejdsgrupperet. De nærmere regler for AppelArbejdsgrupperets arbejde fremgår af turneringsreglementet.

§6 Regnskabet.

Unionens til enhver til løbende regnskaber varetages af kassereren, der sørger for opkrævning af kontingenter og udbetaler, hvad der måtte anvises af bestyrelse eller forretningsArbejdsgrupper. Det påhviler kassereren at føre en specificeret regnskab over unionens midler og fremlægge dette, revideret af unionens revisorer, på det årlige repræsentantskabsmøde samt forelægge det af bestyrelsen godkendte budget for det kommende regnskabsår.
Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december.

§ 7. Udelukkelser.

Såfremt en klub/et medlem efter unionens skøn udviser usømmelig adfærd eller nægter at efterkomme givne anordninger, kan unionen udelukke vedkommende klub/medlem eller træffe sådanne foranstaltninger, som synes formålstjenlige.
Sådanne beslutninger kan appelleres til DBTU’s amatør- og ordensArbejdsgrupper.

§ 8. Opløsning.

JBTU kan ikke opløses, så længe tre foreninger ønsker dens beståen. Beslutningen om opløsning kan kun foretages på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde med mindst 2/3 af de mødte stemmer herfor.
Ved opløsning af unionen, er det op til repræsentantskabet at afgøre hvorledes unionen midler realiseres og fordeles.

§ 9. Lovens vedtagelse.

Denne lov er vedtaget på JBTU’ s repræsentantskabsmøde den 29. august 1971. Med ændringer vedtaget den 28. april 1974, den 24. april 1977, den 28. april 1986, den 25 april 1988, den 4. maj 1991, den 23. april 1994, den 6. maj 1995, den 28. maj 1995, den 2. juni 1996, den 13. maj 2000, 6. maj 2003, d. 30. maj 2007, d. 28. maj 2008 samt d. 27. maj 2009.

 

 

|  

Se de aktuelle kampe


Opslagstavlen
 
Alle filer vil være i pdf


MyPlanet Sport CUP
25. - 26. september

 

 

Aktivitetskalender
 

Aktivitetsplan for JBTU 2010/11


Pointstævnepakken


Godkendte stævner, 2010/11

Se mere her
 



Besøg også:
 



 

 



Service

 

 
Kontakt Webmaster

Tip en ven
Føj til foretrukne
Startside
Udskriv aktuel side
 
 
copyright © 2005 JBTU.dk
designed by Kreativt-Design.dk