Dato: 22.04.07
TurneringsArbejdsgrupperet Resultater fra hold JM
I denne week-end har vi kåret de jyske mestre for hold 2007. Mesterskaberne
foregik i Snejbjerg, hvor den lokale klub havde lavet et fremragende
arrangement, der dog desværre var præget af alt for mange afbud.
De jyske mestre blev:
Serie 1: Esbjerg
Serie 2: Viby
Serie 3: Snejbjerg
Serie 4: Horsens
Junior vestdanmarksserien: Silkeborg BTR
Junior A: Snejbjerg
Junior B: Skovby
Drenge vestdanmarksserien: Tateni
Drenge A: Åbyhøj
Drenge B: Søften
Yngre drenge vestdanmarksserien: Virup
Yngre drenge A: Silkeborg BTR
Yngre drenge B: Søften
JBTU ønsker tillykke til alle de jyske mestre. De af klubberne, som ikke var
tilstede i Snejbjerg, vil få tilsendt guldmedaljer i løbet af denne uge.


Dato: 20.04.07 Fotos fra DM for
alle
Vi har netop modtaget fotos fra DM for alle, som foregik i Ringkøbing.
Se alle billederne her af medaljetagerne.
RSU Ringkøbing var i samarbejde med
DBTU vært for DM for Alle 2007 i weekenden den 14-15 april.
Efter en periode uden DM for Alle, var det en spændende opgave med at få startet
dette spændende stævne op igen. På grund af det lidt sene tidspunkt hvor de
fleste havde sluttet sæsonen og det flotte forårsvej udenfor, var der ikke helt
så mange deltagere som ventet – men dem der kon havde et rigtig godt stævne.
Der var ca. 45 deltagere, der kom fra hele landet. Spillere fra Brønderslev,
Amager, Køge, Odense, Randers og sønderjylland havde fundet vej til Ringkøbing.
De fleste havde valgt at overnatte i idrætscenteret, der indeholder to haller,
vandrerhjem og lokaler af forskellig størrelse, der også kan bruges til
overnatning. Samtidig var der mulighed for fælles spisning, både lørdag aften og
søndag morgen, så der var basis for masser af hygge – når der ikke lige blev
dystet rundt om bordtennisbordet.
Lørdag aften havde vi arrangeret kom-sammen i klublokalet, og det valgte en hel
masse heldigvis at deltage i. Der blev råhygget, spillet dart, pool og kort til
den store guldmedalje – og også nydt en lille øl eller to. Men alle var friske
igen søndag morgen til dyst om medaljer, hæder og ære.
Alt i alt var det et rigtig godt stævne, og alle var godt tilfredse. Det er
glædeligt, for det er en stor skam, hvis DM for Alle skal løbe ud i sandet. Det
er en spændende og sjovt stævne, som vi vil gøre alt for at bevare som en årlig
tradition. Vi vil i hvert fald gerne være arrangører igen!
RSU Ringkøbing/Bordtennis

Dato: 19.04.07 Bestyrelsen Rep.
mødet afholdes onsdag d. 16 maj kl. 19.00 i Auning Hallen
Dagsorden og regnskab udsendes d. 1 maj.
Guld og sølvnåle
Indstillinger til unionen nåle skal være formanden i hænde senest d. 29 april.
Årets klub
Indstillinger skal være formanden i hænde senest d. 29 april.
Årets leder
Indstillinger skal være formanden i hænde senest d. 19 april.
Med venlig hilsen
Palle Hjorth

Dato: 18.04.07 Resultater fra DM for alle
Vi har nu resultaterne fra dette års DM for alle.
Se dem her.

Dato: 05.04.07 Damebordtennis i
Bevægelse Indbydelse til damesamling i Skovby den 21. april
Bordtennis er skidesjovt!! …og det er der mange kvinder, der endnu
ikke har fundet ud af. Derfor indbyder Damebordtennis i Bevægelse til
damesamling, der henvender sig til såvel etablerede spillere som til
nybegyndere. Vi skal bare have en super dag med en masse bordtennis –
træning og turnering – og plads til alle, uanset niveau. Se indbydelse
lige her og følg med på
www.damebordtennis.dk

Dato: 05.04.07 Webmaster
Savner du de tidligere nyheder, som vi har
bragt på vores hjemmeside, finder du dem under "Arkiv" i menuen til venstre.
